Titel: Biografiens spor
Forfatter: Manfred van Doorn
ISBN: 87-90207-01-7
Oversat fra: hollandsk
Udgivet: 1998
Antal sider: 173
Vejl. pris: 150,- kr.

Biografiens spor

Forfatteren, som er psykolog, psykoterapeut og udviklingskonsulent, betjener sig af et moderne udarbejdet karmabegreb, der er et yderst brugbart redskab på selvudviklingens vej. Det hjælper os med at lære vore egne kropslige, psykiske og åndelige behov at kende og med at finde en rød tråd i de skuffelser, karma konfronterer os med. Bogen er baseret på et spirituelt livssyn og er tænkt som inspirationskilde til de, der ønsker at få mere indsigt i biografiens gådefulde spor.

Idealets betydning

De fleste handlinger, vi udfører, har et mål. Ofte er dette mål meget enkelt, for eksempel at spise for at stille sulten, at sove, fordi vi er trætte, at arbejde for at tjene penge, at gå i byen for at koble fra. Det kan endda være et mål at slå tiden ihjel. Så snart vore mål rækker ud over den personlige og artens overlevelse, optræder begrebet "ideal".

Et ideal er et mål, vi stiller os selv, og som går videre end den simple tilfredsstillelse af de elementære behov. Det er et billede af, hvordan vi vil være, eller hvordan vi vil have, verden skal se ud. Når vi har idealer, er vi ikke kun optaget af at være, men også af at blive, altså af fremtiden. Ligesom en styrmand bestemmer sin kurs ved hjælp af solens, månens og stjernernes stilling, afstemmer vi vore handlinger på disse indre orienteringspunkter.

Idealer viser sig at være af vital betydning, når vi har det svært. Hvis vi skal bearbejde mange skuffelser, kan smerten omgive os som en uigennemtrængelig tåge. Vi mister den naturlige fornemmelse for livets mening. Så virker stærke idealer som tågehorn, eller måske endda som redningsvest. De hjælper os med at finde det helt individuelle svar på spørgsmålet om, hvorfor vi lever, eller hvad vi lever for.

Hele tiden møder jeg mennesker, der føler sig ulykkelige over de ting, der overgår dem. De har svært ved at bestemme deres kurs og magter ikke at være deres egen styrmand. De søger efter meningen med deres tilværelse, efter idealer. De vil vide, hvordan de kan gribe ind i deres egen skæbne, hvordan de kan bære ansvar. l samtaler med disse mennesker viser det sig gang på gang, at de bærer mange kim til idealer i sig: et enestående talent, en værdifuld erindring, et intenst møde. Det kan også være mere alment: et håb om bedre tider, medlidenhed med de svage, kærlighed til naturen. Kunsten er at erkende disse skjulte idealer og lære at bruge dem.

En af mine venner gav engang et kursus i virksomhedsudvikling for ansatte i Rotterdams havneområde. Han understregede betydningen af idealer som grundlag for at have det godt med sig selv og for at være motiveret på sit arbejde. En af lodserne - kraftig fyr med hjemmeruller hængende mellem læberne - reagerede allergisk på ordet "ideal".

"Mand, jeg kommer fra et socialistisk miljø. Før, under og efter krigen er jeg blevet bombarderet ihjel med, hvordan verden burde være. Fri mig for det pjat!"

Min ven svarede: "Måske søger du dine idealer for langt hjemmefra, jeg foreslår, at du søger efter de øjeblikke, måske det ene sekund om året, hvor dit hjerte gløder af entusiasme. Kan du komme i tanker om noget, der giver dig mere livskraft, end det koster dig?" Lodsen behøvede ikke at tænke sig om ret længe: "Nå, er det sådan du mener! Jo, selvfølgelig kender jeg det. To gange om året organiserer vi sammen med klubben en rundfart gennem havnen for handicappede børn. Lyksaligheden i disse børns øjne den kan jeg leve længe på."

Det væltede ud af ham, hvordan han sommetider godt kunne føle det, som om han udelukkende var kommet til havnen for engang imellem at kunne sejle med de børn.

Indholdet af vore idealer får en højere kvalitet, når de udspringer af frihed. Hvis vi holder døren for en anden, fordi vi er opdraget til det, har denne gebærde en anden værdi, end hvis vi oprindeligt ikke var vant til at være opmærksom på den slags ting. Idealet om at være slank kan være noget, kulturen pådutter os, men kan også udvikles ud fra en personlig respekt for skabelsen, som vor krop jo er en del af.

Først når motivet for vore handlinger ligger uden for os selv, kan vi tale om reel frihed. Dette kan i sig selv give anledning til forvirring: når vi gør noget for andre, gør vi det også altid for os selv.

En politibetjent vil for eksempel "redde" en narkoluder, der er ved at ødelægge sig selv. Han tager hende med hjem, hjælper hende med afvænningen og forsøger at få hende til at se livets smukke sider. Der kan ligge forskellige motiver til grund for, hvorfor han gør dette. Han kan have det som ideal, at mennesket i princippet er konstruktivt. Når det er ved at ødelægge sig selv, er det sygt og må derfor beskyttes mod sig selv. Derfor ønsker han at stoppe luderens selvdestruktion. Et andet motiv kan være, at han vil føre hende tilbage til sin frelser, Jesus Kristus, Buddha, eller hvem det måtte være.

Der kan også være tale om idealer, der mere har med hans egne behov at gøre. Måske ønsker han et forhold til en kvinde, der ser op til ham, som er ham evig taknemmelig og beundrer ham. Efter "redningsaktionen" skubber han hende måske tilbage i rollen som den svage, for eksempel ved i tide og utide at minde hende om hendes fortid. Det oprindelige ideal viser sig så at være blandet med egoistiske motiver, og dermed mindre frit. Men han kan også hjælpe hende, uden at have et forhold i tankerne, uden at slå hånden af hende, hvis hun alligevel falder tilbage til sit gamle livsmønster. l dette tilfælde har det oprindelige ideal om at redde en friere karakter.

At opfylde et ideal giver altid den, der har ført idealet ud i livet, stor tilfredsstillelse. Det viser, at noget som den absolutte uselviskhed ikke findes. For giveren har jo altid brug for en, han kan give til, læreren har altid brug for nogen, han kan videregive sin viden til.
(S. 20-22 )