Titel: Dyderne i årsløbet - sjælens forvandlingskræfter
Forfatter: Redaktør: Jean-Claude Lin
ISBN: 978-87-90207-05-2
Oversat fra: Tysk
Udgivet: 2016
Antal sider: 245
Vejl. pris: 250,- kr.

Dyderne i årsløbet - sjælens forvandlingskræfter

Der omtales 12 dyder, og de knyttes til årets 12 måneder. For hver dyd beskrives, hvorledes arbejde og handling vedrørende den konkrete dyd bevirker en forvandling til en højere egenskab eller dyd. Der trækkes tråde tilbage til Paulus, videre over Helena Blavatsky og frem til Rudolf Steiner. De 12 dyder, der omtales er: ydmyghed, indre ligevægt, udholdenhed, uselviskhed, medlidenhed, høflighed, tilfredshed, tålmodighed, tankekontrol, mod, diskretion og storsind. 

 

II. Februar 

Diskretion bliver til meditationskraft 

Ernst-Michael Kranich

 

Hvad angår de såkaldte månedsdyder, er der tale om et usædvanligt tema. Indledningsvis vil jeg gerne i korthed forklare det. 
         I sine fragmenter har Novalis engang noteret: ”Moral er forstået ret menneskets egentlige livselement.” Denne tanke henviser til dybere lag i mennesketilværelsen og disses betydning. Først når et menneske udvikler moralske kræfter i sig, opnår det – ifølge Novalis – trinet for det virkelig-menneskelige. Og når det virker ud fra de moralske kræfter, udfolder det egentlige menneskelige livselement sig mellem menneskene. 
         Det moralskes område er imidlertid et stort felt. Det begynder der, hvor mennesket anstrenger sig for at forstå de andre. Det rækker så vidt som dertil, hvor samvittighedens stemme taler i mennesket og har en større kraft end alle snævre personlige interesser. Men centret, hvorfra den moralske handlen har sin indre sikkerhed, er den menneskelige karakter med dens egenskaber, de såkaldte dyder – oprigtigheden, modet, troskaben, besindigheden, beskedenheden etc.
         I tidligere århundreder havde man forskellige anskuelser om dydernes område. De fire kardinaldyder: visdommen, modet, mådeholdet og retfærdigheden dannede kernen. Over disse stod de tre kristne eller teologiske dyder: troen, kærligheden og håbet. Og de øvrige dyder sluttede sig til kardinaldyderne.
         I dyderne så man det højeste, som ethvert menneske skulle tilstræbe. Dyderne er resultatet af en indre forvandlingsproces. I mennesket lever begæret som en af dets viljes elementære drivkræfter. Mennesket tager, hvad det begærer, eller det finder veje til at tilfredsstille sit begær. Der udvikles imidlertid beskedenhed (mådehold), hvis man kun tager det, som man virkelig har brug for og tillige agter på, at de andre også får det, de behøver. Da overvinder mennesket begæret i sig, det forvandler det til beskedenhed. En anden elementær egenskab er trangen til det behagelige, bekvemmeligheden. Når mennesket overvinder denne egenskab, da dannes der i det en anden dyd: viljens handlende virksomhed, fliden. Og hvis man forvandler den ureflekterede reaktion, opstår der besindighed.
         Den, der kæmper for at opnå en af dyderne, såsom oprigtighed, beskedenhed eller besindighed, oplever anstrengelsen ved overvindelse og forvandling. Hvad er det imidlertid, som forvandles i mennesket?  Begærligheden, den øjeblikkelige ureflekterede reaktion, oplevelsen af lyst og følelsen af det behagelige er elementære sjælelige egenskaber; det er det uforvandlede astrallegemes bevægelser. En dyd opstår altid gennem forvandling i astrallegemets område. Hvis et menneske handler ud fra et begær eller ud fra en øjeblikkelig reaktion, så følger det en dump drift i sit astrallegeme.  I beskedenheden eller besindigheden handler det helt ud fra sig selv. I dyderne virker mennesket altid ud fra sit væsens centrum, ud fra sit jeg. Dyderne er derfor noget så dybt menneskeligt, fordi menneskets jeg er virksomt i forvandlingen af de elementære astrale egenskaber. Derfor kan man sige: Enhver dyd er en af jegkræfterne forvandlet astral egenskab.
         Således bliver det tydeligt, hvad det drejer sig om, når vi taler om de såkaldte tolv månedsdyder. Rækkefølgen af disse dyder stammer fra H. P. Blavatsky. Det betyder meget, hvis man i fire uger vier en af disse dyder særlig opmærksomhed og udøver den. Nu har Rudolf Steiner til disse dyder tilføjet henvisningen til en yderligere forvandling, hvorved der af hver dyd udvikles en endnu dybere evne. Det drejer sig om forvandling på dydernes område, som fører til et endnu højere trin af det menneskelige. Det er noget nyt og for så vidt usædvanligt. 

Før kendte man:
Astrale egenskaber der gennem Jegets virksomhed bliver til Dyder. 

Dertil kommer en anden proces af den indre forvandling, der fører til nye områder:
Dyder der bliver til Højere egenskaber.