Årstidsfester med leg og sang

10 Årstidsfester med sangleje, som de kan fejres i børnehaven, derhjemme eller i skolens yngste klasser.
 

Bogen giver al den inspiration og vejledning, man har brug for til at feste på en helt ny måde. Her fortælles om 10 årstidsfester - fra Høstfest til Sommerfest - og om, hvordan man for små midler og med lidt fantasi kan skabe rammer, hvor børn og voksne igen kan komme til at feste sammen. Den henvender sig i lige høj grad til familier og institutioner. Baggrunden for festerne beskrives, og der gives forslag til forberedelser og til indholdet af hver enkelt fest, herunder gengivelse af fortællinger og sanglege, alle med noder og tekst.

Bogen er indbundet.

Læs uddrag

Den hvide og den grønne pinsefest

Årets fester hører sammen på samme måde, som årstiderne gør det. De danner en helhed. Alligevel kan man også se, at de hører sammen på forskellige måder. Man kan f.eks. se, at der er fire fester, som står over for hinanden og danner en slags årstidskors:

JULEN OVER FOR SANKT HANS

 

PÅSKEN OVER FOR SANKT MICHAEL

De hører sammen to og to:
Ved juletid fejrer vi det indre lys, der bliver tændt i os på årets mørkeste tid - til Sankt Hans tænder vi blussende bål uden for os selv - ude i naturen.
Ved påsken fejrer vi (naturens) opstandelse og al tings nye begyndelse - til Michaeli fejrer vi kampen mod døden (mørket), som truer med at overmande os.
Vi kunne - hvis vi ville - nøjes med at forstå disse fire årstidsfester udelukkende fra naturens side:
Mørke kontra lys, spirende liv kontra døende liv.
Vi kan imidlertid også forstå dem, som Rudolf Steiner har givet anledning til, ud fra et højere, kristologisk synspunkt, hvor det altsammen drejer sig om Kristi vandring på jorden.

Sådan er det også med den fest, der ligger mellem påske og Sankt Hans, og som vi kalder MAJFEST eller PINSEFEST. Her har vi ligefrem to navne til noget, der i grunden er det samme:

Festen for det, der springer ud ved forårstide, kalder vi - majfest.

Festen, der ligger et ganske bestemt antal dage efter påske, er - pinsefesten.

Ved majfesten fejrer vi træerne og blomsterne, der springer ud med nyt fysisk liv. Til pinse fejrer vi ånden, der »springer ud«.

Pinse betyder: halvtreds, og den ligger 50 dage efter påske. Efter at Kristus var genopstanden påskemorgen og blevet set af disciplene, var han hos dem i 40 dage indtil Kristi Himmelfartsdag. Derefter forsvandt han for 2. gang for dem, og de sørgede meget
og var urolige. På pinsedagen 10 dage senere, mens folket udenfor fejrede det ydre forår, var apostlene forsamlede i et hus i Jerusalem. Pludselig lød der en brusen, der vækkede dem alle sammen, og »der viste sig for dem tunger af ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldte af den Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad ånden gav dem at udsige.« Sådan står der i Bibelen.

Vi kan læse videre i Apostlenes Gerninger, at andre mennesker strømmede til på grund af denne brusen, og de hørte apostlene tale i alle sprog, så enhver hørte det på sit hjemlands sprog, og de talte om den åndelige verden.

Hvis man beskæftiger sig med antroposofi, sådan som den er fremlagt af Rudolf Steiner, ved man, at i centrum af denne antroposofi - der danner baggrunden for Steinerbørnehavernes arbejde - står kristendommen. Men det er en forvandlet kristendom, der er forbundet med det enkelte menneskes erkendelsesvej.

Hvis man skulle prøve at betragte de enkelte kristne årstidsfester, er der næppe nogen tvivl om, at det er julefesten, vi lettest kommer i forbindelse med. Den handler om et lille barns fødsel, og det kan både børn og voksne forstå. Derfor kan man også erfare, hvilket dybt indtryk det gør på børnene i børnehaven at medopleve forberedelserne til julen gennem bl.a. det lille julespil, der leges som sangleg de sidste uger før jul. Det lille Jesusbarn lever som en realitet blandt de små børn.

Helt anderledes er det med de andre fester:

Påsken fejrer vi i børnehaven som naturens opstandelsesfest - mens den voksne i sit indre kan beskæftige sig med den opstandelse, der har mulighed for at finde sted i hver enkelt voksnes sjæleliv: overvindelse af den sjælelige død.

Sankt Hans-festen eller sommerfesten i børnehaven består i reglen bare af, at vi er ude i sommervejret. Sankt Michaelsfesten bliver til en kamp mod dragen, der endnu næppe lever i det lille barns verden som en realitet.